Psykoterapi og selvudvikling
Udvikling, forandring, bevægelse og vækst
Individuel terapi
Vi kan alle komme i krise og ikke vide, hvordan vi skal komme videre. Livet kan føles tomt og meningsløst. Måske har du gennem længere tid følt dig utilstrækkelig, forkert og styret af følelser du ikke forstår og ikke kan kontrollere.
Måske drømmer du om at livet kan være bedre og ønsker at give den personlige udvikling et skub.
Indsigt og nye handlemuligheder
Psykoterapi hjælper dig til at finde din egen vej ind til dig selv. Et vellykket terapiforløb åbner op for nye indsigter og handlemuligheder. Samtalerne vil bringe dig videre i din bevidsthed om dig selv, dine relationer og dine ressourcer. Du vil få indsigt i og forståelse for dine følelser, tanker og reaktionsmønstre. En dybere forståelse og accept af dig selv vil give større livskvalitet og livsglæde.
Terapien er din tid, hvor du kan få udtrykt det, der er vigtigt for dig. Fokus er hvad du oplever som problemer og vanskeligheder i dit liv og hvad du gør, som ikke virker tilfredsstillende for dig. Det er dit ønske om forandring, der er drivkraften og du rummer i dig svarene på dine spørgsmål.
Psykoterapi er en samarbejdsproces, hvor jeg er ansvarlig for en tryg og udviklende ramme, hvor det er muligt for dig nysgerrigt at undersøge, mærke og sætte ord på.
“Mennesker forandrer sig ikke, når de forsøger at blive hvad de ikke er, men først når de bliver, hvad de er”. (Arnold Beisser).
Der er mange grunde til at søge psykoterapi
Ønske om hjælp til at:
- at få det godt med dig selv og skabe gode relationer til andre
- finde indre ro og harmoni
- genfinde glæde, lyst og overskud
- styrke selvværdet
- opnå større indsigt og finde nye veje
- finde veje ud af stress og udbrændthed
- slippe fri af negative reaktionsmønstre
- ændre vaner
- forebygge gentagne depressioner
- finde vej ud af depression
- gennemleve sorg og krise
Måske kender du til:
- Manglende livsglæde, overskud og energi
- Lavt selvværd, en følelse af at være forkert, ikke at slå til
- Negative tanker og tristhed
- Vanskeligheder i dine relationer
- Fastlåsthed og manglende retning i livet
- Ensomhedsfølelse
- Irritabilitet, rastløshed og vredesudbrud
- Jalousi
- Kroniske smerter, spændinger, hovedpine, søvnløshed, ondt i maven eller i underlivet
- Tankemylder, uro og koncentrationsbesvær
- Fobier og angst
Enhver rejse begynder med det første skridt
I individuel terapi arbejder vi med anerkendelsen og accepten af egne følelser og behov. Ved indsigt og en anerkendende holdning til dig selv, styrkes dine muligheder for at du kan leve det liv du ønsker.
Livet er nu – hvorfor vente
Læs mere om Udviklingsgrupper